Tom Jensen tager en rejse fem år tilbage i tiden i denne kommentar.
Til coronatiden.
Specifikt til den 30. september 2020, da et første udkast til en ny, permanent epidemilov så dagens lys. Det var ekstremt vidtgående:
“Ikke alene ville loven, hvis den blev gennemført som beskrevet i udkastet, give sundhedsministeren adgang til uden nogen særlig parlamentarisk kontrol at definere en sygdom som samfundskritisk.
Den ville også udstyre ham med retten til, når en sygdom var defineret som sådan, at gennemføre vilde tvangsforanstaltninger over for borgerne.
Blandt andet ville sundhedsministeren, der som bekendt dengang hed Magnus Heunicke, kunne iværksætte tvangsvaccination af dele af befolkningen alene med det formål at »forebygge« samfundskritiske sygdomme.
Lovudkastet ville også give ministeren mulighed for at tvangsundersøge, tvangsindlægge, tvangsisolere og tvangsbehandle personer, der lider af en samfundskritisk eller en »alment farlig« sygdom.
Skulle der være borgere, som modsætter sig disse tvangsforanstaltninger, ville lovudkastet give myndighederne adgang til »fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel af den pågældende« samt »aflåsning af lokaler, hvori den pågældende befinder sig«.
Politiet skulle samtidig udstyres med ret til at bruge »den fornødne magt« til at »sikre, at påbuddet gennemføres og opretholdes«.
Det lyder ikke helt som det Danmark og det folkestyre, vi kender, vel?
Til syvende og sidst kan man sige, at folkestyret virkede, da det skulle. Høringssvarene var lammende, også til det justerede og siden skrottede forslag.
Men alligevel er det her fem år senere tankevækkende. Vi lever nu i en tid, da selv rodfæstede demokratier synes at bevæge sig ud af stier, hvor borgerlige rettigheder viger for stærkmænd og stærkmagt, og institutioner smuldrer.
Af helt andre grunde end i 2020. Men det er værd at reflektere over, hvor tæt vi egentlig selv var på i løbet af måneder at blive til noget andet end det folkestyre, vi ellers kendte.
På grund af en virus.”
Kilde:
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/tom-jensen-et-udkast-til-en-epidemilov-viser-hvor-taet-coronaen-var

Kilde: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/tom-jensen-et-udkast-til-en-epidemilov-viser-hvor-taet-coronaen-var