Den 8 Maj 2025 

Regeringen har forrådt sin rolle som folkets beskytter, og beskytter nu kun sig selv.

Karsten Drøjdal, Facebook

Vi står som samfund står på tærsklen til noget uopretteligt.

Regeringen ønsker at give Politiets Efterretningstjeneste adgang til at overvåge hele befolkningen..... Systematisk, ubegrænset, uden konkret mistanke.

Ikke bare kriminelle.

Ikke terrorister.

Men dig og mig..... Hele det danske folk.

Dette er ikke bare et lovforslag.

Det er et tillidsbrud af historiske dimensioner og en definitiv opdeling af og adskillelse mellem "folket" og "Staten".

I generationer har vi bygget vores samfund på tillid, frihed og retten til at tænke, tale og leve i fred.

Vi er vokset op med en tro på, at staten var til for borgeren.... Ikke imod borgeren.

Ikke at Staten beskytter sig selv mod egne borgere.

At demokratiet værnede om det enkelte menneskes værdighed.

Om retten til fri tale, fri tanke...... Frihed.

Nu flår regeringen dette itu.

Med PET-loven ønsker den ikke blot adgang til dine data, dine beskeder, dine tanker og din færden, dine indkøb, dine transaktioner, den ønsker kontrol over selve den sjæl, der gør dig til et frit menneske.

De kalder det sikkerhed.

Men det er løgn.

Der findes ingen sikkerhed i et samfund, hvor borgeren skal frygte staten.

Der er ingen frihed, hvis Staten ved alt om dig, mens du intet ved om den.

Vi taler ikke om målrettet efterforskning.

Vi taler om total indsamling.

Masseovervågning som i DDR, blot langt mere effektivt end hvad man formåede i DDR og Stalins Sovjet.

En digital tragt, der sluger alt, du gør, og registrerer det i statens skyggearkiv.

ALT...!

Det er Stalin, ikke Stauning.

Det er ikke længere Danmark.

Det er noget andet. Noget mørkt, noget ondt, som forsøger at gemme sig bag embedsmandsfraser og betonbekymringer.

Vi måi sige det højt: Regeringen har forrådt sin rolle som folkets beskytter, men beskytter nu kun sig selv.

Den har glemt, hvad den blev sat til.

Glemt, hvem den er til for og hvem der tillader den er til.... Folket.

Regeringen opfører sig ikke som en del af det danske fællesskab, men som et magtorgan, der ser det frie menneske som en risiko.

Præcis som i Østblokken, hvor ethvert menneske med egne tanker blev stemplet som systemfjendtligt.

Hvor man i sit eget hjem måtte hviske, for ikke at blive hørt.

Hvor man opdragede sine børn til tavshed.

Er det dét Danmark, vi ønsker?

Er det dét, vi vil give videre til vores børn....En verden hvor man ikke tør skrive, ikke tør tale, ikke tør mene?

Det frie ord, det frie sind, det frie menneske... Det er ikke luksus.

Det er selve meningen med at være dansk. Med Vestens civilisation.

Det er dét, vores forfædre kæmpede for, da de sagde nej til undertrykkelse, nej til besættelse, nej til totalitære systemer.

Og nu.... I fredstid!....Vover en dansk regering at foreslå det, som ville få enhver retsstat til at ryste:

En usynlig mur af overvågning omkring hver enkelt dansker.

Det er ubærligt.

Det er en skamplet.

Det er vores ansvar at rive det ned, før det rejser sig.

Regeringens arrogance er kun overgået af dens mangel på anstændighed.

At den vover.... Vover at fremlægge en sådan lov, uden skam i kroppen, uden anger i stemmen, uden respekt for de menneske og det folk, den er sat til at tjene.

Tjene... Ikke herske....

Men vi.... Folket.... Må ikke bøje nakken.

Vi skal mærke det i blodet, når noget uretfærdigt truer demokratiet og friheden.

Vi skal se det for, hvad det er.

Et angreb.

Ikke med våben, men med koder, systemer, paragraffer.

Et stille statskup mod friheden.

Vi må ikke tie.

Vi må ikke lade os trække tilbage til en tid, hvor mørket herskede bag murene.

Vi skal fortsat leve som frie mennesker i et frit land.

Vi skal kræve, at dette overgreb på danskernes retssikkerhed, værdighed og liv, straks trækkes tilbage.

I modsat fald, vil vi som billedet indikerer, snart befinde os i et virtuelt "fængsel", hvor magten ser sig over skulderen og kigger direkte ind i vore liv.

Kilde: Karsten Drøjdal Facebook